Velfærdsteknologi til fremtiden
Casen: De studerende fik til opgave at udvikle et nyt hjælpemiddel til demente borgere, der har svært ved at huske at drikke vand.
I praksis: Efter en idégenerering brugte de studerende pap, lim og Innovatekets 3D-printere til hurtigt at skabe en fysisk prototype af en "intelligent kop". Ved fysisk at stå med koppen i hånden opdagede de fejl i ergonomien, som de hurtigt kunne rette i computerprogrammet, før den endelige version blev printet.
Hvad skal du vide om ophavsret?
Ophavsret er en stor størrelse at navigere rundt i, og hvis du ikke er opmærksom, kan du let komme til at gøre noget forkert. Du skal især være opmærksom på i hvilken sammenhæng, du benytter materialet. Er det kun til privat brug, eller er det et materiale, som du skal dele med andre, fx dine medstuderende? Så snart du deler kopier af et materiale med andre, er det underlagt en række restriktioner. Læs mere om disse i de forskellige afsnit af denne vejledning.
Skal du altid spørge om lov, før du bruger et værk?
Nej, der findes en række situationer, hvor det er tilladt at anvende og dele ophavsretsligt beskyttet materiale uden at spørge først. UCN har indgået aftaler med blandt andre Copydan, der giver studerende og ansatte et større råderum i undervisningssammenhæng, når det gælder brugen af ophavsretligt beskyttet materiale. Copydan forvalter rettigheder for forfattere, kunstnere, filmproducenter, forlag m.m. Her på siden finder du de forskellige aftaler, som UCN har indgået, og en forklaring på, hvad disse aftaler betyder for dig
Husk altid kildehenvisning, når du citerer, refererer, kopierer eller deler et værk. På den måde krediterer du ophavspersonen, og samtidig er det nemmere for dig og dine medstuderende at referere til værket i senere opgaver.
Hvorfor skal du kende til ophavsret?
Ophavsretten sikrer, at forfattere og lignende får et indtægtsgrundlag, som gør, at de kan fortsætte med at skabe nye ting som fx studiebøger.
Hvis du overtræder ophavsretten, kan ophavsmanden kræve erstatning, og du kan blive straffet med en bøde.