Hvad tilbyder biblioteket?
Skal du i gang med et forsknings- eller udviklingsprojekt, tilbyder UCN Bibliotek en række forskellige services i forhold til at understøtte og kvalificere research og publicering.
Informationssøgning og rekvirering
UCN Bibliotek kan assistere med hjælp til søgestrategi, dvs. valg af relevante databaser, søgeord, afgrænsninger mm. Her kan der være tale om undervisning i informationssøgning, så du kvalificeres til efterfølgende selv at foretage søgningerne, eller du kan booke en bibliotekar til at foretage søgningerne ved en såkaldt rekvirering.
Hvis du ønsker at booke en bibliotekar via en rekvirering til at foretage større søgninger, der har til formål at afdække et bestemt emneområde, og hvor der skal søges systematisk i mange databaser, skal du være opmærksom på, at der tages timebetaling for dette arbejde, da det ligger uden for bibliotekets grundydelse.