Gå til hoved indhold

Tekst

UCN og Copydan Tekst & Node har indgået en aftale, som giver studerende og ansatte lov til at anvende og kopiere tekster til studie- og undervisningsformål.

Hvor meget må du kopiere?

Du må kopiere så meget du vil – men KUN til eget brug. 

Ifølge UCN's aftale med Copydan Tekst & Node kan du som studerende og medarbejder ved UCN

  • Kopiere op til 20%, men aldrig mere end 30 sider (inklusive billeder med tilhørende tekst) fra et materiale. For trykte tidsskriftsartikler gælder, at du må kopiere op til 20% af årgangens samlede sidetal dog maks. 30 sider. 
  • Vise op til 20% (inklusive billeder med tilhørende tekst), men aldrig mere end 30 sider på PowerPoint, Smart Board eller lignende digitale præsentationsværktøjer. 
  • Altid kopiere 4 sider eller herunder, uanset materialets længde. 

Andre aftaler

Databaser som Infomedia og EBSCO eBooks kan have flere restriktioner, end de der er nævnt i aftalen med Copydan Tekst & Node. 

Du er meget velkommen til at kontakte vores support, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om reglerne.

Kontakt ophavsret support

 

Hvad er kopiering?


Fotokopi

  • Fra papir til papir.

Scan og print

  • Fra papir til digital fil.
  • Fra internettet og andre digitale medier til print på papir.

Digital kopiering

  • Fra et digitalt format til et andet digitalt format. Dette inkluderer copy/paste, download eller andre former for digitalkopiering fra digitale medier og filer, som fx hjemmesider, e-bøger og pdf-filer.

Du skal være opmærksom på

  • at du kun må dele digitale kopier på UCN’s passwordbeskyttede platforme (fx Teams)
  • at digitale kopier ikke må deles via e-mail, sms, Dropbox, iCloud, Facebook el.lign.
  • at avisartikler kun må fotokopieres og printes. Men du må henvise til, at artiklerne kan findes elektronisk via Infomedia.
  • at digital kopiering af licensbelagte digitale udgivelser kun må ske i overensstemmelse med den pågældende licens. Det betyder, at elektroniske artikler fra betalingsdatabaser og e-bøger kan være belagt med licensbetingelser, der bestemmer, hvad du må gøre med materialet - f.eks. om du må uploade den digitale tekst på Teams
  • at når du deler en tekst, skal filformatet være "låst", fx i PDF-format, så der ikke kan foretages ændringer i den kopierede tekst
  • at huske kildeangivelse på kopierne (forfatter, titel, forlag/udgiver, udgivelsesår)
  • at det kopierede materiale ikke må bruges i kommerciel sammenhæng
    at det kopierede materiale ikke må bruges i nogen form for fornærmende, nedladende eller på anden måde krænkende sammenhæng
  • at hvis du vil kopiere mere end det, aftalen giver mulighed for, skal du have forfatter og forlags samtykke. Eksempel på ansøgning om tilladelse til brug af materiale
  • at avisartikler kun må fotokopieres og printes. Men du må henvise til, at artiklerne kan findes elektronisk via Infomedia.