• Dansk
  • English

Låneregler for studerende og kursister ved UCN


Hvad er mit lånerkort?

Du kan anvende dit sundhedskort som lånerkort sammen med en pinkode.
Hvis du er ny studerende på en af UCN's grunduddannelser eller en videreuddannelse ved act2learn, vil du automatisk blive oprettet som låner, når du begynder på studiet.


Udlån og aflevering - hvad skal jeg være opmærksom på?

Du hæfter personligt for det, du låner.

Afleveringspåmindelser, hjemkaldelser og reserveringsmeddelelser sendes pr. mail og sms. Notifikationerne sendes til din studiemailadresse.
Bemærk! Afleveringspåmindelse og hjemkaldelse er en service, som desværre kan svigte pga. tekniske problemer, så vær opmærksom på, at det altid er dit eget ansvar at aflevere lånte materialer til tiden.

Saldoopgørelser, som er en samlet oversigt over dine erstatninger og gebyrer, sendes til din e-boks.

Hvis dit mellemværende overstiger 200 kr. sendes et blokeringsvarsel til din e-boks. Det betyder, at du vil blive udelukket fra at reservere og låne bøger, hvis ikke dit mellemværende bringes ud af verden inden 8 dage. Når du betaler det skyldige beløb, bliver spærringen ophævet igen.


Kan jeg reservere?

Du kan gratis reservere materiale via ucnbib.dk.

Når materialet er klar til afhentning, får du besked pr. mail og sms. Reserveringer skal hentes inden 7 dage.


Kan jeg forny mine lån?

Hvis materialet ikke er reserveret, kan du forny dine lån op til 10 gange. Du kan tidligst forny 7 dage før afleveringsfristen. Du kan forny ved at:

  • logge ind på ucnbib.dk, klikke på dit navn og vælge "Lån". Du finder en forny-knap ud for de lån, som det er muligt at forny.
  • kontakte biblioteket


Hvor lang tid kan jeg låne materialerne?

MaterialetypeLånetid
Bøger30 dage
Tidsskrifter7 dage
DVD3 dage
HåndbøgerUdlånes ikke


Hvad sker der, hvis jeg ikke afleverer til tiden?

Bemærk, at gebyrtaksterne er pr. materiale.

Lånetid overskredetGebyr
1-7 dage0 kr.
8-30 dage10 kr. pr. materiale
31 dage eller mere25 kr. pr. materiale + erstatningskrav*
60 dageUCN's økonomiafdeling sender en regning på erstatningskravet
150 dageUCN overdrager erstatningskravet til Gældsstyrelsen. 

* Erstatningskrav: materialets anskaffelsespris + 50 kr. i håndteringsomkostninger pr. materiale.


Proces for afleveringspåmindelse, hjemkaldelse og erstatning 

TidspunktServicemeddelelse
3 dage før afleveringsfristDu modtager afleveringspåmindelse pr. sms og mail
8 dage efter afleveringsfristDu modtager hjemkaldelse pr. sms og mail
31 dage efter afleveringsfrist
 
Erstatning oprettes
Biblioteket sender saldoopgørelse* til din e-boks med erstatningspris samt gebyr for overskridelse af afleveringsfristen.
60 dage efter afleveringsfrist

Erstatningskravet overdrages til inddrivelse via UCN's økonomiafdeling.
Tilskrevne gebyrer skal afregnes med biblioteket.

150 dage efter afleveringsfristUCN overdrager erstatningskravet til Gældsstyrelsen. Herefter kan du ikke længere aflevere eller betale erstatningskravet til UCN. Sagen skal afsluttes via Gældsstyrelsen. 

* Saldoopgørelse: er en samlet oversigt over dine erstatninger og gebyrer. Hvis du skylder 100 kr. eller mere i gebyrer, vil du også modtage en saldoopgørelse.


Beskadiget eller mistet materiale

Ødelægger du, eller mister du et af bibliotekets materialer, skal du erstatte det. Hvis du samtidig har overskredet lånetiden, skal du også betale et gebyr for det.
 

Hvordan betaler jeg gebyrer og erstatningskrav?

Skyldige beløb skal betales via "Min side" på ucnbib.dk. Du kan betale med betalingskort eller MobilePay Online. Alle betalinger registreres og slettes straks på din konto og en evt. blokering ophæves.

Sidst revideret juni 2022.