• Dansk
  • English

Fuptidsskrifter (predatory journals)

Som underviser/forsker er der i dag forventninger om, at man publicerer ofte og gerne internationalt. Det er der en del tidsskrifter, her kaldet fuptidsskrifter, som udnytter. 

Fuptidsskrifter er kendetegnet ved, at de ikke lever op til god forskningsskik, da de alene er etableret med det formål at tjene penge uden de traditionelle forlagsmæssige modydelser, som fx fagfællebedømmelse. Når en artikel skal accepteres som forskning, foreligger der altid en fagfællebedømmelse (peer review), som går ind og blåstempler eller afviser artiklens videnskabelige/forskningsmæssige kvaliteter – en proces som normalt tager måneder. Ved fuptidsskrifter vil processen med fagfællebedømmelsen typisk være meget kort, dvs. 1-2 uger. 

Ordet ’predatory’ kommer af, at tidsskrifterne ofte er meget aggressive i deres markedsføring og henvendelse til forskeren. Ofte søger de den direkte kontakt og vil med rosende ord citere eventuelle tidligere udgivelser, fremhæve deres fagfællebedømmere, hurtige bedømmelsestid og opfordre dig til at udgive en ny artikel hos dem.

Det kan derfor være fristende at lade en artikel blive optaget hos dem. Er artiklen først publiceret kan den ikke efterfølgende udgives i et anerkendt tidsskrift. Det kan samtidig være svært at trække sin artikel tilbage, når man først har skrevet kontrakt med tidsskriftet. Derudover går man glip af citationer og synlighed, da artiklen ikke bliver søgbar i anerkendte artikeldatabaser, som forskere og fagfolk søger ny viden i. 


Hvordan undgår du som underviser/forsker at komme i kløerne på disse fuptidsskrifter?

UCN Biblioteket har udarbejdet nedenstående tjekliste:

1. Kendskab til tidsskriftet
  • Er der nogle af dine kolleger, der kender tidsskriftet? 
    (OBS: Navnet på disse tidsskrifter ligger ofte bevidst meget tæt op ad titlen på anerkendte tidsskrifter)
  • Har du tidligere læst artikler fra tidsskriftet?
  • Er det nemt at finde nye og ældre numre af tidsskriftet?
2. Invitation til at publicere
  • Hvem er afsender på mailen – ved fuptidsskrifter typisk et ’editorial office’?
  • Bliver du og din forskning omtalt i rosende vendinger (”It will be our honor to publish your precious paper…”)?
  • Hvordan er mailen formuleret sprogligt/grammatisk (”we get to know your paper…”)?
3. Redaktionens troværdighed (editorial board)
  • Find linket til editorial board
  • Har du hørt om nogen af medlemmerne?
  • Matcher medlemmernes fagområder med tidsskriftets fagområde?
  • Er der kontaktinformationer?
  • Nævner medlemmerne tidsskriftet på deres egen webside?
4. Oplysninger om fagfællebedømmelse og betaling
  • Findes der oplysninger om processen med fagfællebedømmelsen og hvis der gør, hvor lang tid tager processen? Få ugers proces er mistænkeligt.
  • Findes der tydelige oplysninger om betalingsmuligheder, fx PayPal, kreditkort, Western Union mm. – er dette ofte et tegn på et fuptidsskrift. Velestimerede forskningstidsskrifter vil aldrig bruge denne model.  
     

Værktøjer

UCN Biblioteket har adgang til Cabell’s Whitelist and Blacklist, der er videnskabelige tidsskrifters svar på Trustpilot. Den skelner med sine hvide og sorte lister tydeligt mellem tidsskrifters videnskabelige kvalitet. 

Andre lister over fuptidsskrifter og forlag på nettet (ikke nødvendigvis komplette):

Bemærk, at det kan tage lidt tid at tilgå listerne, når du følger de to links.

Vi anbefaler også at anvende værktøjet Think – Check – Submit, som er en tjekliste, der kan anvendes inden en artikel sendes ind til et forlag eller tidsskrift.